I disse tider bliver der talt meget om sundhedsmyndighedernes risikovurderinger og tiltag i relation til corona-krisen. Hvornår vidste man hvad og var og er forebyggende og afbødende foranstaltninger tilstrækkelige. Corona-håndtering er ikke længere risikostyring men nu issue- eller problemhåndtering. Men, retrospektivt må vi som risikostyringsfaglige se på, om de risikoanalyser, der blev foretaget før krisen, var tilstrækkelige og om man handlede korrekt ud fra de oplysninger, man havde. Dette for at styrke vores fremtidige risikohåndtering og beredskab.
Corona-krisen var ikke en usandsynlig hændelse med ekstrem konsekvens, en sort svane. Corona-risikoen var en sandsynlig hændelse med meget stor konsekvens, som imidlertid blev delvist negligeret i takt med at advarselsindikatorer blev rødglødende, et såkaldt gråt næsehorn jf Nassim Talebs defintioner.
Konsekvenserne af Corona har været langt mere vidtgående end nogen kunne forestille sig – økonomisk, socialt, sundhedsmæssigt, kulturelt, mv.. Risikoscenarier vedrørende global spredning af vira og infektionssygdomme er ikke ukendte og har fx indgået i den seneste Global Risk Report fra World Economic Forum fra januar 2020. Her blev risikoen vurderet med lidt under middel sandsynlighed og med over middel konsekvens. Risikovurderingen viser i bagklogskabens klare lys, hvor svært det er, at vurdere en sådan risiko, både med hensyn til sandsynlighed og konsekvens. Konsekvenserne her har jo dels være på så mange niveauer og meget meget omfattende.
Gobale epidemier har ramt os 4-5 gange de sidste 100 år, så sandsynligheden for, at de vil indtræffe igen og stadig oftere i en mere befolket og globaliseret verden er høj og stigende. Disse globale risikofaktorer må vi i højere grad også forholde os til i vores lokale risikoanalyser. Risiko managere på tværs af risiko specialer (finans, projekt, health/safety, miljø, mv.) bliver med corona-krisen i baghovedet nødt til at revurdere, hvordan de forholder sig til globale risikofaktorer, som fx vira/sundhed og arbejder med dem i risikostyringen på tværs af specialer, organisationer og sektorer, således at både forebyggende og afbødende handlinger herunder beredskab og resilient organisering bedre kan modstå kriser i det omfang, vi har set med corona-krisen.